Kan du uddanne dig til dit næste job?

Er efteruddannelse vejen, hvis du gerne vil have et nyt job? Svaret er ”i nogle tilfælde ja, men højest sandsynligt nej”. Det afhænger nemlig af, hvilket job du prøver at uddanne dig til.

Uddannelse er en hjørnesten i langt de fleste job i Danmark. Antallet af ufaglærte i Danmark falder og falder. For 20 år siden var omkring hvert fjerde job i Danmark besat af en ufaglært. I dag er det ca. hver ottende. Så uddannelse er vigtig i forhold til at få et job.

Hvis du er ufaglært, er uddannelse med andre ord vejen frem mod rigtig mange nye job. På samme måde er uddannelse i forbindelse med omskoling en vigtig brik i at få et nyt job (for eksempel hvis du er lærer og gerne vil være sygeplejerske). I de tilfælde, hvor en speciel type uddannelse er krævet for overhovedet at få jobbet, kan – eller nærmere skal – du uddanne dig til dit næste job.

Husk at du altid er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer

Sådanne radikale skift er dog forholdsvis sjældne. De fleste af os starter med én uddannelse, og så driver vi igennem arbejdslivet til forskellige job med forskellige funktioner. Man starter som lærer, så bliver man fagansvarlig, så bliver man headhuntet til et forlag med speciale i undervisningsmateriale, så bliver man chef, og så bliver man selvstændig konsulent. Selv startede jeg som klassisk embedsmand i et ministerium, og nu sidder jeg som forretningsudvikler med ansvar for salg og innovation.

Langt de fleste jobskift eller karriereskift sker fordi det job man har, udvikler én hen mod det job, man får næste gang. Efterhånden som man får mere erfaring eller lærer nye ting, åbner der sig nye muligheder. Næsten uden at lægge mærke til det har man et helt andet job end det man i sin tid blev ansat til. Og et helt andet job end man blev uddannet til.

Når folk går i stå i deres arbejdsliv, eller pludselig begynder at drømme om nye jobmuligheder, er der mange, der tænker at efteruddannelse kan hjælpe dem videre. Tankegangen er logisk nok. Jeg vil gerne være leder, så jeg tager en lederuddannelse. Jeg vil gerne arbejde med marketing, så jeg tager et marketingskursus. Inspirationen til disse tanker er omskoling. Altså hvor man går fra et fagområde til et andet, hvor uddannelsen jo er et minimumskrav (fra lærer til sygeplejerske for eksempel).

Der er to problemer med denne tankegang.

Omskoling er sjældent vejen til nye job og ledere leder efter erfaring

For det første er der rigtig, rigtig mange job, hvor typen af uddannelse er ligegyldig. Uddannelsen er nok adgangsbilletten til arbejdsmarkedet, men når først du er inde, betyder det ikke så meget hvad din formelle uddannelse er. Her betyder det mere, hvem du er som person, eller hvilken type opgaver du har arbejdet med.

Dem, der bliver ledere, er ikke dem, der har taget en lederuddannelse. Det er dem, som har gjort det godt i deres ikke-lederjob, og som ledelsen tror på, eller blot godt kan lide.

Det samme med marketing. Der sidder marketingsfolk, der er professionelt uddannet til deres job. Hvis du vil konkurrere med dem, så må du droppe dit nuværende job og tage en formel uddannelse (omskoling). Men marketing er også fyldt med rigtig mange andre folk. Folk, der er gledet over til området på samme måde som læreren fra tidligere, der gled over i forlagsbranchen. Ufaglærte marketingsfolk har alle noget erfaring, som de kan bruge i marketingsafdelingen, hvilket bringer os til det andet problem med omskolingstankegangen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Når ledere skal rekruttere, kigger de mest efter konkret erfaring. Relevant efteruddannelse kan være et plus, men en person, der rent faktisk har prøvet noget relevant, bliver næsten altid foretrukket frem for en, som blot har været på kursus.

Så samlet er det svært at efteruddanne dig til et nyt job. Dels fordi der skal være tale om omskoling, før det rigtig batter, og dels fordi ledere hellere vil ansætte erfaring end formel efteruddannelse.

Selvfølgelig er der succeshistorier. Der er nogle, som klarer den og bruger efteruddannelse som vejen til det næste job. Men det er undtagelsen.

Jeg har set mange skønne spildte kræfter brugt på efteruddannelse. Fra den evindelige kursusjagt til de lange MBA- og lederforløb. År efter endt uddannelse, sidder folk i præcis de samme stillinger som før. Blot mere desillusioneret, og med en bitter smag i munden i forhold til de kolleger, som har overhalet dem indenom.

Når det er sagt, så skal du ikke miste modet i forhold til at jagte dit drømmejob. Der er nemlig mange andre måder end efteruddannelse, hvorpå du kan få jobbet.

Andre metoder til at få dit næste job

Den bedste er som tidligere sagt at få nogle erfaringer med det job, du søger. I det lys er det langt bedre at bruge din tid på nogle af opgaverne, der ligger i det job, som du gerne vil have.

Hvis det for eksempel er ledelse du gerne vil, så hjælp din nuværende chef med nogle af hans/hendes opgaver: Vagtplaner, koordination med andre afdelinger, budgetlægning, vikar på ledermøderne, og så videre.

Find de lederopgaver, som din chef er træt af eller ikke har overskud til, og byd dig til. Fortæl, at du synes den slags opgaver er spændende, og se, hvad der sker. De fleste chefer har ikke noget imod at uddelegere arbejde til gode medarbejdere. Sørg desuden for at få de ledere, der ansætter nye ledere, ind i dit netværk. Dels for at gøre dem opmærksomme på at du gerne vil være leder, og dels for at finde ud af hvilke parametre, de bruger, når de ansætter ledere.

Følg bloggen på Facebook, og få nye indlæg direkte i dit feed

Hvis det er marketing (for nu at blive i eksemplet), så sørg for at få nogle marketingsopgaver. Helst i samarbejde med marketingsafdelingen. Alternativt andre steder. Det kan være i dit nuværende arbejde, hvor du selv laver en kampagne for at reaktivere kunder, som ellers har sagt farvel til jer. Eller hvor du brander jeres virksomhed til et særligt segment. Eller du kan lave noget frivilligt marketingsarbejde i basketklubben, børnenes daginstitution eller strikkeforeningen. Kun fantasien sætter grænserne.

En metode, der har virket fint for mig er, at læsning. Læsning om det job, jeg gerne vil have. Det lugter lidt af efteruddannelse, og lyder kedeligt for nogle, men det er yderst effektivt. Særligt fordi du hurtigt kan målrette læsningen efter dine egne interesser, og du kan begynde at tage opgaver på dit nuværende arbejde uden at chefen lægger mærke til, at du er ved at ’træne til et nyt job’. Selv med en meget lille læseindsats, kan du nå rigtig langt.

Som i tilfældet med lederjobbet er netværk også en oplagt mulighed. Lær nogle folk at kende i din nye branche/arbejdsfunktion. Bliv klogere på smutvejene hen til deres job; hvordan fik de jobbet? Hvilke erfaringer bragte dem frem til jobbet? Hvilke rekrutteringskanaler er de typiske på deres arbejdsplads? Og så videre. Lad være med at bede om et job med mindre du kender personen rigtig godt og I har høj tillid til hinanden. At spørge om job for tidligt, svarer til at spørge ”skal vi være kærester” på første date. Det virker afskrækkende og fører sjældent til det ønskede resultat. Læs mere om do’s and don’t’s i forbindelse med jobsøgning.

Hvis du ikke kender nogle i dit nuværende netværk, der har det job, du søger, er der ikke andet for end at kontakte nye, ukendte mennesker og udvide dit netværk. Hvis du ikke bryder dig om det, så er der her en guide til hvordan du tager fat i fremmede for at arrangere et kaffemøde.

Brug efteruddannelse til at blive bedre til dit nuværende job

At du sjældent kan uddanne dig til dit næste job, skal ikke afholde dig fra efteruddannelse generelt. Efteruddannelse er en vigtig, og ofte inspirerende, del af et godt arbejdsliv. Brug efteruddannelse til at blive bedre til dit nuværende job, til at berige dit nuværende job. Og husk, at de fleste jobskift sker fordi du er god til dit nuværende job, og bruger den succes til at få dit næste.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Læs mere om jobsøgning her eller karriere her.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.