Få mere i løn – selvom din chef ikke vil give dig flere penge

Home » Artikel » Få mere i løn – selvom din chef ikke vil give dig flere penge

Alle kan få en bedre lønpakke. Blot ved at tænke lidt kreativt. Læs her hvorfor muligheden eksisterer og hvordan du udnytter den.

For de fleste af os er mere i løn lig med en højere månedsløn. Alt for ofte har chefen dog ikke lige så mange penge til at dele ud, som vi godt kunne tænke os. Og så bliver lønforhandlingen en skuffelse.

Ved at tænke lidt bredere på begrebet løn, kan de fleste få goder og fordele, som svarer til flere penge.

Din løn er nemlig ikke kun de penge, som du får udbetalt hver måned. Det er også pension, bonus, ferie, løn under sygdom, orlov med løn samt arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, telefon, internet og avisabonnement. Kort sagt er løn alt det, som din arbejdsgiver betaler for dig – herunder penge, som du får, selvom du ikke er på arbejde. For eksempel ferie.

Fordelen ved at tænke løn i denne bredere forstand, er, at chefer langt oftere har mulighed for at give dig nogle af disse goder og fordele uden det store besvær. Og meget lettere end at putte flere penge i lønposen.

Få mere fritid eller lad din chef betale dine udgifter

Mange virksomheder holder meget skarpt øje med deres lønudgifter, men har samtidig meget mindre styr på, hvor mange timer medarbejderne egentlig er på arbejde for den løn de får. Det giver din chef mulighed for at give dig ekstra ferie eller reduceret arbejdstid – officielt eller uofficielt – uden at skulle stå til regnskab for andre. Mange mennesker ønsker at gå ned i tid, men vil samtidigt gerne beholder deres løn. For alle jer, der har det sådan er dette nøglen til at lykkes med den ambition.

Er du underlagt faste mødetider eller et flekstidssystem, må du og din chef aftale hvordan I kringler den. Det kan i de fleste tilfælde sagtens lade sig gøre.

Et andet forhold, der åbner muligheder for dig, er, at din chef har råderet over nogle udgifter, mens han eller hun er bundet på hænder og fødder i forhold til andre udgifter. For eksempel er lønudgiften ofte meget stramt og centralt styret, og chefen skal have godkendelse for at give dig flere penge. Chefen har dog også et driftbudget, og her kan han eller hun ofte selv bestemme om afdelingen skal indkøbe bøger, aviser, iPads med videre. Med andre ord kan chefen lettere indkøbe noget, og give det videre til dig. Det skattetekniske i disse tilfælde skal jeg ikke gøre mig klog på, men faktum er, at med lidt forberedelse kan du få adgang til en lang række goder ad denne vej.

Forbered dig og gå efter det din chef lettest kan give dig

For at udnytte disse to skævheder i systemet (chefens råderet over din arbejdstid og afdelingens egne penge) kræver det, at du sætter dig ind i hvilke forhold, der gælder for din chef på din arbejdsplads. Og samtidig, at du tænker over hvad, der betyder noget for dig. Er det tre ekstra feriedage, er det tidligt fri om onsdagen, så du kan nå til yoga eller det, at din chef overtager betalingen for dit abonnement til Politiken.

Vil du have din arbejdsgiver til at betale for noget, så er det mere sandsynligt at det lykkes, jo tættere udgften ligger på noget arbejdsrelateret. For eksempel er et kursus i personlig udvikling nemmere at få ja til end et kursus i fluefiskeri. Som nybegynder på dette felt, kan du spørge dig selv: Hvordan vil min chef forsvare udgiften, hvis intern revision spørger til bilaget. Kurset i personlig udvikling kan bruges til at gøre dig til en bedre medarbejder og Politiken kan forsvares med at chefen forventer, at du er orienteret om hvad der foregår i kulturens verden, og at netop Politiken har det mest relevante kulturstof (hvis du for eksempel arbejder i kulturforvaltningen i en kommune).

Det lyder ikke af meget, men svarer til høje lønstigninger

Er det besværet værd at gå efter andet end løn? Så afgjort. Se herunder, hvad du får ud af det:

  • En uges ekstra ferie = 2,4 % mere i løn
  • To timers mindre arbejdstid om ugen = 5,4 % mere i løn
  • Avisabonnement = 2,5 % mere i løn
  • Kursus = 2 % mere i løn

(I forhold til gevinsten ved færre arbejdstimer har jeg regnet med 1.500 effektive arbejdstimer om året. Ved arbejdsgiverbetalte goder har jeg forudsat en løn på 30.000 kr. og en effektiv skatteprocent på 33. Prisen på avisabonnementet er sat til 500 kr. om måneden og kurset til 5.000 kr.)

Det virker kun, hvis du fortjener belønningen

Selvom chefen har lettere ved at give dig fritid og arbejdsgiverbetalte goder, så husk at det ikke er et tag-selv-bord. Præcis som i den klassiske lønforhandling, skal du først gøre dig fortjent til en belønning, før du får den.

Hvad har du ellers brug for at vide?

Har du brug for ideer til hvordan du gennemfører den konkrete lønforhandling (hvilke argumenter, hvilke goder, hvornår) eller har artiklen efterladt dig med andre spørgsmål? Skriv til mig, så lover jeg at svarer.