Sådan ringer du på et jobopslag

Home » Artikel » Sådan ringer du på et jobopslag

Alt for få ringer til kontaktpersonen i jobopslaget, når de skal søge et job. Det er heldigt, for dermed kan du hurtigt og nemt få en fordel i forhold til alle de andre, der også søger jobbet. Det eneste du skal gøre er at ringe.

Er du som de fleste, så holder du dig tilbage på grund af to ting: Du ved ikke hvad du skal spørge om eller du finder det angstprovokerende at ringe til et fremmed menneske.

I denne video giver jeg en opskrift på 6 trin, som fører dig sikkert og smertefrit igennem processen.

Ganske kort er rækkefølgen:

  • Præsentation og formål
  • Spørg om du forstyrrer
  • Stil et spørgsmål til jobopslaget
  • Stil et spørgsmål til chefens mål
  • Stil et spørgsmål til dine mål i jobbet
  • Sig pænt farvel og tak

Konkrete eksempler på hvad du siger under punkt 1 til 6 finder du i videoen. Når du har prøvet det et par gange, finder du hurtigt på andre spørgsmål og andre vinkler, der passer godt til dig og din jobsøgning.

Følg mig på Facebook og få besked, når der er nye tips til din jobsøgning.

Grundreglen er altid, at du ringer for at få information. Information, som ikke findes i stillingsopslaget og som gør det lettere for dig at skrive en god, målrettet ansøgning.

Du ringer ikke for at gøre dig bemærket eller for at rose dig selv over telefonen. Langt de fleste chefer, som jeg har rekrutteret sammen med, kan gennemskue dem, der ringer uden et egentlig formål. Og det har aldrig hjulpet ansøgeren at ryge i den kategori.

Stiller du derimod relevante spørgsmål – brug for eksempel dem fra videoen – undgår du at ryge i den fælde. Og du får en fordel, som dine konkurrenter til jobbet ikke har.

Få hjælp til din jobsøgning, eller læs mere om jobsøgning generelt